Fornyede kræfter i Aalborg KS

Efteråret 2016 blev en ny start for Aalborg Konservative Studerende (KS), hvor nye kræfter kom til – med nye ideer og en ny strategi. En plan blev fremlagt for medlemmerne; KS skulle være den borgerlige stemme på Aalborg Universitet (AAU). For at samle alle borgerlige studerende blev foreningen ved universitetsvalget markedsført under navnet “Frie Borgerlige Studerende” , ét navn som foreningen også i 1990’erne brugte som listenanvn. Dette lønnede sig og KS kunne indkassere en stemmefremgang på 5 pct. Næste del af planen var, at KS skulle have sine egne lokaler, og i februar overtog foreningen lokaler i Studenterhuset på Gammeltorv. Planen følges fortsat og har indtil nu udmøntet sig i både medlemsfremgang, nye arrangementer og et godt forhold til vores politiske modstandere på universitetetet. Nu gælder det om at udnytte momentum, så AAU kan blive en smule mere borgerlig!