K blev tredjestørst ved skolevalget

Det Konservative Folkeparti kan fejrer et succesfuldt skolevalg i Aalborg Kommune. Partiet blev det tredjestørste med 12,5 % af stemmerne, hvilket kun er overgået af Venstre med 21,6 % og Socialdemokratiet med 18,8 %. Det blev til en markant sejr for blå blok, der samlet set hev 53,6 % af stemmerne hjem.

Fra vælgerforeningen skal der lyde en kæmpe tak til Konservativ Ungdom i Aalborg, som har lagt en kæmpe indsats i at opnå dette resultat.

Du kan se resultaterne ved at klikke på dette link:
https://www.skolevalg.dk/valgresultat/

På landsplan fik partiet et smule bedre resultat, nemlig 12,8 %.

Hvad er skolevalg?
Skolevalg 2017 er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet. Valget blev afhold torsdag d. 2. februar 2017. Forud for valgdagen havde eleverne haft undervisningsforløb om de enkelte partier samt haft besøg af ungdomspolitikere.