Søren Pape Poulsen på besøg på Aalborg Handelsgymnasium Turøgade

    

Mandag d. 14/3 lagde partiformand, Søren Pape Poulsen, vejen forbi det aalborgensiske til et foredrag på Aalborg Handelsgymnasium Turøgade. Her talte Søren om fremtidsudsigterne for eleverne og gav dem en masse gode råd med på vejen. Derudover bragte Søren også konflikten i Ukraine på banen samt en lang række andre politiske punkter, som fylder i nutidens politiske dagsorden. Til sidst havde eleverne også mulighed for at stille spørgsmål til Søren om alt lige fra hans politiske holdning til flere forskellige mærkesager til hans privatliv og arbejdsdag som folketingsmedlem og partiformand.

Foredraget var bl.a. planlagt og arrangeret af tidligere formand for KU i Aalborg, Andreas Salomonsen, som også selv har været elev på Turøgade. Udover, at eleverne skal arbejde med Sørens foredrag i samfundsfagstimerne, var hensigten med foredraget derfor også at engagere flere af de unge elever i ungdomspolitik inden for Konservativ Ungdom.