Vibeke er klar til byrådet

Den 1. april 2018 blev Vibeke Gamst nyt konservativt medlem af Aalborg Byråd efter Thomas Krarups exit.

af byrådsmedlem Vibeke Gamst

En helt almindelig februardag modtog jeg en kort SMS fra byrådsmedlem Thomas Krarup, hvori der stod…

På trods af den sparsomme information, så anede det mig, hvad det betød. Selvom Thomas havde fået et flot personligt valg til Aalborg Byråd, kunne det alene ikke redde partiets rådmandspost. Vi stod stadig kun med en enkelt byrådsmandat og med et lammetævet Venstre som valgforbundsfælle og vigtigste samarbejdspartner. Jeg ringede Thomas op. Det forholdt sig som anet. Thomas ville høre, om jeg var parat til at springe ind som 1. suppleant og overtage hans plads i Aalborg Byråd. Han havde efter fire års orlov fra sit gamle arbejde fået et nyt job, som ikke kunne forenes med byrådsarbejdet i Aalborg. Jeg følte mig særdeles parat, selv midt på rastepladsen Gudenåen Ø, hvor samtalen fandt sted. Og Thomas lød både beslutsom og glad, selv om han ikke ville fortælle mig, hvad det var for et job, han havde fået! Det var ikke officielt endnu.

Et tab for partiet

Jeg var på partiets vegne helt klar over, at dette her var et tab. Kandidater som Thomas hænger desværre ikke på træerne. Det kan alle politiske partier tale med om. Det er ikke helt uforståeligt, for byrådsarbejdet i en stor kommune har et omfang, som ikke kan forenes med en karrierestilling, – eller blot med et almindeligt heldagsarbejde, med mindre man har en meget forstående arbejdsgiver. På den baggrund rummer Thomas Krarups exit til en direktørstilling i en nabokommune alligevel et stort positivt element for politisk interesserede. Det kan altså lade sig gøre at omsætte politisk ledelseserfaring til civil do. Det må da stimulere interessen for at stille op.

Jeg glæder mig til at tage fat

For mig personligt var det virkelig en glædelig samtale. Jeg har ikke lagt skjul på, at det var en stor skuffelse for mig, da vi ved kommunalvalget i 2013 mistede det ene af vores to mandater, så kun spidskandidaten blev valgt. Arbejdet i Aalborg Byråd er meget interessant, og når man gennem tre valgperioder har været med til at præge udviklingen, er der intet, man hellere vil, end at fortsætte det, der er sat i gang. Jeg sidder i Regionsrådet og vil naturligvis fortsat gøre det. De to poster kan sagtens forenes. Det ved jeg af erfaring fra perioden 2010-13, hvor jeg også sad begge steder. Da jeg blev ringet op af Nordjyske, straks da pressemeddelelsen var sendt ud, svarede jeg på Jesper Schouenborgs spørgsmål, at jeg mest af alt glædede mig til at tage fat på byplanlægningen, for jeg synes, at noget er løbet helt af sporet. Jeg var i byrådsperioden 2010-13 med til at fastlægge områder for højhusbyggeri. Felter blev udlagt efter stort arbejde og med høringer og borgerinddragelse. Nu skyder de op alle vegne! Jeg var med til lignende processer for Godsbanearealet, Eternitten og Østre Havn. Store tanker og flotte papirer. Hvad er det blevet til? Ganske uhæmmet byfortætning. Endda uden den mulighed for gårdrydninger, som karrebebyggelsen i Københavns ”sorte firkant” gav mulighed for.

Da avisen udkom, sagde rådmand Mai-Britt Iversen til mig: ”Nej, det sagde du da ikke, vel?” Det var en drillende bemærkning, for selvfølgelig glæder jeg mig ikke kun til pladsen i By- og Landskabsudvalget, men også til pladsen i Familie- og Socialudvalget. Det udvalg er nyt for mig, men jeg har siddet i Børn- og Ungeudvalget (tvangsfjernelsesudvalget), så nu kan jeg bl. a. være med til at præge, hvad vi stiller op med forebyggelsen, og hvilke tilbud vi giver til børn og unge i udsatte familier.

Jeg har brug for dig – som medlem!

Det bliver arbejdsomt. Derom nærer jeg ingen tvivl. Det må ikke kunne mærkes, at jeg er ene mand på skansen. Jeg skal spille på alle tangenter og være så synlig som mulig. Vendt positivt kan man sige, at det også giver den ultimative frihed. Jeg er ikke spor betænkelig ved det at arbejde alene eller at være min egen nærmeste rådgiver og kritiker. Det ligner på flere måder den situation, som en leder altid arbejder under, og jeg har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor. Jeg er meget opmærksom på, at information og inspiration ikke kommer lige så let til mig, som til et medlem af en større gruppe. Det vil kræve stor åbenhed, nysgerrighed og evne til involvering og samarbejde. Jeg tror nok, at jeg besidder en stor portion af de dele.

Jeg får brug for organisationen – for jer! Afhængigheden mellem organisation og politikere er altid gensidig, men som enegænger i Byrådet er det endnu tydeligere for mig. Jeg modtager med stor appetit input fra jer, og I kan regne med, at jeg gerne stiller op, når I kalder på min medvirken til jeres aktiviteter. Lars Henrik Heilesen var på Facebook så venlig at sammenligne mig med en Audi. I betragtning af, at det er hans eget foretrukne bilmærke, tager jeg det til mig som en kompliment, selv om vi kører Mercedes her i familien. Jeg skal gøre mit bedste for at leve op til Audis gode omdømme, som går på både køreegenskaber, driftssikkerhed og design. Jeg håber så, at jeg må gå fri af den ældre A4’s svaghed, som siges at være rustdannelse ved begge bagklapper nær baglygterne!