Familien er samfundets byggesten. Al konservativ politik understøtter familien som rammen for det enkelte menneskes tilværelse. Hvis familien holder, holder tilværelsen for familiens medlemmer. Hvis familien bryder sammen, trækker det mange andre sammenbrud med sig. Derfor understøtter konservativ politik familierne i Aalborg kommune med muligheder og rammer i hverdagen.
Der skal fx være daginstitutioner af høj kvalitet. Der skal være frit valg mellem dagpleje og vuggestuer, og der skal være frit valg mellem kommunale, selvejende og private institutioner. Kommunen vil yde samme service til alle, uanset hvilket tilbud familien vælger. Konservative lægger stor vægt på kvalitet i de kommunale kerneydelser, og derfor skal personalet i de kommunale institutioner være veluddannede – ganske som i dag hvor Aalborg kommune med sin andel på 69% uddannede pædagoger ligger højst i Danmark. Vi ønsker fleksibilitet i tilbuddenes åbningstider i respekt for moderne familiers behov for fleksibilitet bl.a. grundet skæve arbejdstider.
Derfor vil vi:
Aalborg kommune tilbyder hjælp til familier i ”Familiens Hus”. Her kan familierne få rådgivning og vejledning om fx familieforhold, trivsel og velfærd, økonomi, opdragelse og ensomhed. Dét er hjælp til selvhjælp i familierne og en vej, hvor familien selv får ansvaret men med god og virksom hjælp og støtte, og dét er tilbud, der virker. Konservative i Aalborg understøtter indsatser som denne.
For børn i skolealderen gælder det, at der skal skelnes mellem, hvornår børnene har så alvorlige problemer, at der er behov for, at kommunen giver hjælp og støtte, og hvornår der er tale om problemer, hvor det er hjælp til selvhjælp i familierne, der er tilstrækkeligt.
En anden udfordring for nogle mennesker er hjemløshed. Også i Aalborg vokser antallet af hjemløse desværre. Det kan der være flere årsager til, men hjemløshed må aldrig skyldes mangel på lejligheder til en overkommelig pris. Hjemløshed skyldes ofte problemer, som kommunen ikke alene kan løse, men vi kan sikre tålelige rammer for de udsatte borgere. Dette vil vi ikke mindst gøre gennem samarbejde med private organisationer, der ofte har en meget succesfuld direkte og virksom tilgang til løsning af denne opgave fx gennem driften af dag- og natvarmestuer og skurbyer. Misbrug findes som problem overalt, men især blandt hjemløse og udsatte. Vi ønsker større fokus på hjælp til afvænning, og vi vil gøre en særlig indsats for at bekæmpe alkohol- og stofmisbrug blandt unge. Her ved vi, at det første år på en ungdomsuddannelse er kritisk, og her skal vi intensivere samarbejdet med skolerne.
Alt for mange borgere fastholdes i det sociale system. Der skal fokuseres på, at målet for den sociale indsats altid skal være at bringe borgeren ud af systemet, og det skal erindres, at langvarig sagsbehandling i det sociale system kan være invaliderende i sig selv. Forvaltningerne skal til stadighed have et kritisk øje på egne metoder og målet for indsatsen, og det må aldrig blive sådan, at borgeren skal agere sagsbehandler i egen eller pårørendes sag.
For udsatte børn gælder det, at jo tidligere der kan sættes ind med den rette indsats, jo bedre er mulighederne for at det enkelte barn vokser op med mulighederne for at meste sit eget liv. Derfor ønsker vi tidlige effektive indsatser for udsatte børn, og for nogle børn betyder det tvangsfjernelser meget tidligt i livet. Alle børn har nemlig ret til at vokse op i trygge rammer, så de kan blive hele mennesker.
Derfor vil vi:
Familien er det vigtigste fællesskab, og indsatserne skal hjælpe familier til at bestå og vedblive at være trygge baser for alle familiemedlemmer.
Alle har krav på en værdig tilværelse, også når man når en alder, hvor man har brug for hjælp i hverdagen, eller hvis man har et handicap, som gør hjælp nødvendig. Dette ender og begynder med det personale, som vi ansætter, både ledere og medarbejdere. Her er normeringer ikke nok, og penge kan ikke gøre alt. Det handler i høj grad om kultur, menneskesyn og den enkelte medarbejders faglige kompetencer og stolthed. Det begynder ovenfra og siver ned gennem ledelseslagene, og det skal nå ud til hver eneste medarbejder. Et plejehjem eller et botilbud er et medmenneskes hjem, hvor den enkeltes integritet og boligens ukrænkelighed skal respekteres. Tonen skal være præget medmenneskelighed og ordentlighed – helt enkelt. Den enkelte borgers ønske til hjælp skal respekteres i videst muligt omfang, uanset om borgeren ønsker hjælp til at blive i egen bolig eller ønsker at flytte på plejehjem eller i botilbud. Borgeren skal hjælpes til selvhjælp og ikke stoppes ind i en standard hjælpepakke. One size fits none – kommunen skal henvende sig til borgerne på en måde og i et sprog, som er forståeligt og renset for ”buzz-words” og kommunale hurra-ord. Og det skal respekteres, at alle mennesker er forskellige, og at man ikke bliver et andet menneske, fordi man er gammel eller har så omfattende funktionsnedsættelser, at man har brug for at bo i et botilbud.
Uanset om den ældre borger klarer sig med hjælp i eget hjem eller bor i plejebolig, skal kommunens tilbud være forebyggende og aktiverende; forebyggelse frem for kompenserende hjælp, igangsættelse til aktivitet frem for passiv opbevaring, støtte til etablering af nye fællesskaber til erstatning for de gamle, samarbejde med frivillige organisationer og foreninger.
Familien er vores mest betydningsfulde og værdifulde fællesskab. De pårørende er de svage borgeres nærmeste, og de skal anskues som ressourcer, og deres bidrag skal tages alvorligt. De pårørende har nemlig et særligt ansvar og spiller en vigtig rolle for det familiemedlem, der har hjælp behov. Dem, der leverer pleje og omsorg, skal være helt klar over, at et væsentligt element i opgaven er at opretholde en positiv og konstruktiv kommunikation med og tilgang til borgeren og de pårørende. Som arbejdsgiver og leverandører af service har kommunen et ansvar for at arbejdet tilrettelægges, så der ikke opstår “omsorgstræthed” – det er hverken værdigt for medarbejdere eller brugere, og mange problemer kan undgås ved ansvarlig tilrettelæggelse.
Derfor vil vi:
På børnehandicapområdet vil vi:
Voksenhandicapområdet:
Det styrker både familierne og det enkelte menneske og er respekt for individet!
Som konservative tager vi altid borgerens perspektiv. Vi vil derfor række ud både til regionen og til private professionelle, herunder først og fremmest de praktiserende læger, for at sikre borgeren den bedste hjælp og den letteste vej gennem sundhedslabyrinten. Vi vil sikre borgeren den bedste kvalitet i forebyggelse og genoptræning, og vi vil sikre helhed og sammenhæng i borgerens forløb, så vi ikke slipper borgeren, før vi har sikret overgangen mellem regionale og kommunale tilbud eller mellem flere forskellige kommunale tilbud.
Psykisk sygdom og mistrivsel er et reelt sundhedsproblem i hele Danmark, også i Aalborg kommune. Konservative vil understøtte indsatser som ”Psykiatriens Hus”, hvor både mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende kan få hjælp. Ligeledes vil konservative arbejde for, at indsatser kan understøtte hinanden også på tværs af forvaltnings- og sektorgrænser.
Som konservative mener vi, at den bedste hjælp ofte er hjælp til selvhjælp, og at målet altid er borgerens egenmestring af tilværelsen og ikke en fastholdelse i en kæde af forløb, som alle efterlader borgeren samme sted som før. Vi vil med den praktiserende læge som krumtap i sundhedsvæsenet samarbejde med andre sundhedsmyndigheder, private organisationer og pårørende for at forbedre indsatsen for de mennesker, der har brug for det.
Vi vil have sundhedspolitikken integreret i kommunens politik på andre felter, herunder mobilitet, kultur, uddannelse og ældre- og handicapområdet.
Derfor vil vi:
Dét, synes vi, er respekt for det enkelte menneske, hvis liv får betydning gennem frihed og ansvar!